Hjem Indlæg fra medlemmer
Indlæg fra medlemmer


Nordisk AMC seminar

Nordisk AMC seminar 2009 i Sverrige
Skrevet af Jeanne Qvortrup
 

Efter at være kørt på små veje ankom vi til hotellet(Vann.se), som ligger rigtigt smukt i den svenske skærgård en times kørsel nord for Göteborg. Vejret viste sig fra den allerbedste side med solskin fra en skyfri himmel. Der deltog 29 familier, 11 norske, 15 svenske, 1 færøsk og 2 danske. Efter at vi havde præsenteret alle familier, havde vi mulighed for at hoppe i svømmebadet, hvor der også var 6 spa bade og sauna.

 

Fredag kom en svensk håndkirurg Ann Nachemsson, som havde arbejdet i en AMC modtagelse og har set rigtig mange AMC børn. I dag arbejder hun i Sverige og har samarbejde med den tyske Håndkirurg Dr. Rolf Habernicht fra Hamburg. Der var også en ergo terapeut som fortalte om hvor vigtigt det var at specielt nyfødte AMC børn fik skinner med det samme for at rette på fejlstillinger imens børnenes stadig var meget bløde. Man opererer meget sjældent hænder og arme og man opererer det først senere i barnets liv, da fejl stillinger i fødderne altid kommer i første række.

 

Lørdag holdte Eva Kimber foredrag, hun er børne neurolog og har lige lavet en doktor afhandling om AMC og fortalte om hvor vigtigt det er at holde AMC børnene i gang med træning og bevægelse. Hun snakkede også om at genetikkerne i Göteborg er meget langt i at kunne test om nogle typer af AMC.

 

Fredag aften var der levende musik og der blev danset til alle blev svedige. Lørdag aften var der børneunderholdning og der blev sunget en masse, Mødrene gav også deres bidrag på guitar, som kan ses på det ene billede.

 

Børnene fik nogle gode oplevelser, de havde dog nogle sprogproblemer og derfor vil vi foreslå om der ikke kunne komme nogle danske barnepiger med næste gang.

 

Et andet forbedringsforslag er om det vil være muligt at foredragene kunne holdes på engelsk, da det er svært at forstå svensk for os.

 

Vi kan kun opfodre til at tage med, næste år er det i Norge. De fleste kommuner giver dog kun tilskud til et seminar om året, men hvis man ved det på forhånd, så kan man planlægge efter det.

Det faglige program var super godt.